Manglende ros og anerkendelse kan give depresion.
Chefer der ikke giver ros og anerkendelse, kan give deres medarbejder depresion.
En ansat, der ikke får anerkendelse for sin arbejdsindsats, har større risiko for at udvikle en depression. Det viser undersøgelse, fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Manglende balance mellem indsats og belønning kan måske øge risiko for depression
Medarbejdere, som ikke oplever at blive belønnet for den indsats, de leverer på jobbet, har en højere risiko for at få en depression. Men de bruger ikke mere antidepressiv medicin. Det viser to undersøgelser.
En ekstra indsats og en løn, der ikke matcher det. Gode ideer og en grundighed, som chefen ikke lægger mærke til. Eller mange opgaver, som skal nås på meget kort tid, men som alligevel ikke giver sikkerhed for at kunne fortsætte i jobbet.
Det er bare noget af det, som kan føre til, at man som medarbejder oplever, at der ikke er overensstemmelse mellem den indsats, man leverer, og den belønning, man får igen.
Nu har forskere fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og det tyske Federal Institute of Occupational Safety and Health undersøgt om ansatte, der oplever den ubalance har en større risiko end andre for at udvikle en depression, og om de har et højere forbrug af antidepressive midler. De to undersøgelser er modstridende.
Den ene undersøgelse viser, at medarbejdere, som ikke oplever at blive belønnet for den indsats, de leverer på jobbet, har en højere risiko for at få en depression. Den anden undersøgelse viser, at de ikke har et højere forbrug af antidepressiv medicin.
De modstridende resultater overrasker forskerne. Ifølge forskerne kan forklaringen være, at sammenhængen mellem manglende belønning og depression ikke er så klar, som undersøgelsen viser, eller også er forbruget af antidepressiv medicin ikke en god metode til at måle depression.
Vi ved, at kun nogle af dem, som lider af en depression, får behandling med antidepressiv medicin. Og at nogle af dem, som får behandling med antidepressiv medicin ikke har en depression, men andre helbredsproblemer, fx søvnbesvær. Men om det er årsagen til, at vi ikke har fundet sammenhæng, ved vi ikke, siger forskerne.
I undersøgelsen om mangel på belønning og depression har forskerne gennemgået forskningen på området siden 2005. De ni studier, der er gennemført, viser allesammen en sammenhæng mellem mangel på belønning og depression. Undersøgelserne bygger på forskellige metoder til at måle depression, fx medarbejdernes egen vurdering, diagnose fra egen læge eller deltagelse i psykiatriske interview.
I undersøgelsen af medicinforbruget har 4.541 medarbejdere i forskellige brancher svaret på spørgsmål om deres arbejde, helbred og velbefindende. De har fx svaret på, om der er gode fremtidsudsigter i jobbet, om deres arbejde bliver påskønnet af ledelsen, og om de ofte må arbejde over eller arbejde meget hurtigt.
Og de oplysninger har forskerne analyseret i anonymiseret form, efter de er blevet koblet med oplysninger i Lægemiddelregistret om forbruget af antidepressiv medicin. Her bliver alle de recepter, vi indløser på apoteket, registreret.
Trivselsforum har spurgt mange tusinde ansatte om hvad der kan forøge deres trivsel, Ros og anerkendelse er det der efter spørges mest. Undersøgelse af Leder inden for ældre området, viser at kun hver anden leder får ros og anerkendelse af deres chef, samt at en tredjedel af lederne overhovedet ikke får ros og anerkendelse.
Læs mere om trivselsforums leder undersøgelsen.